Mundbind – Symbolpolitik til en høj pris

I snart et halvt år har der været krav om mundbind eller visir i Danmark.

Den 22. august blev det et krav i al kollektiv transport og fra d. 29. oktober i bl.a. restauranter, indkøbscentre og butikker. Ifølge sundhedsstyrelsen og sundhedsministeren, så rationaliseres påbuddet på baggrund af en rapport fra WHO, hvori mundbind anbefales som et supplement i smittebekæmpelse. De erkender at dokumentationen ikke er perfekt, men at der er nok til at indføre et krav.

Nærlæser man den nyeste opdaterede rapport fra WHO, er der nogle kontroversielle ting, der er værd at bide mærke i, bl.a. følgende udsagn:

1) At masken alene, selv når brugt korrekt, ikke beskytter hverken dig eller andre.
”A mask alone, even when it is used correctly, is insufficient to provide adequate protection or source control.”

2) At håndtering, opbevaring og rengøring er essentiel for at undgå øget risiko for smitte.
– ”For any type of mask, appropriate use, storage and cleaning, or disposal are essential to ensure that they are as effective as possible and to avoid any increased risk of transmission.

3) At der ikke er noget konkret evidens, der peger på, at et maskepåbud i det offentlige rum minimerer smitten af virusinfektioner inkl. SARS-COV2.
– ”At present there is only limited and inconsistent scientific evidence to support the effectiveness of masking of healthy people in the community to prevent infection with respiratory viruses, including SARS-CoV-2.”

4) At et visir kun er øjenbeskyttelse og ikke bør betragtes som et alternativ til masker.
– ”At present, face shields are considered to provide a level of eye protection only and should not be considered as an equivalent to masks.

Så kort sagt, så konkluderer WHO, at der ikke er evidens for at maskepåbud har en effekt på at begrænse smitte, at masker ikke kan beskytte dig eller andre og at ukorrekt håndtering kan øge risiko for smitte. Desuden er et visir kun øjenbeskyttelse. Man kan undre sig over hvorfor de stadig anbefaler et maskepåbud. Og man burde som selvstændigt tænkende stille sig kritisk over for den anbefaling.

Hvis man læser deres afsnit om korrekt håndtering, så er det utopi at tro på at almindelige danskere vil kunne håndtere et mundbind korrekt, og observerer man hvordan folk håndterer et mundbind ude i samfundet, så er der større chance for at finde en enhjørning frem for én der håndterer et mundbind korrekt ifølge guidelines fra WHO. Her er nogle af punkterne:

  • Vaske / spritte hænder før maske påføres.
  • Placeres korrekt så det dækker mund og næse og næsebånd justeres. Undgå mellemrum mellem ansigt om maske.
  • Ørestropper må ikke krydse hinanden. Undgå at røre ansigtet under brug og vask / sprit hænder hvis det sker.
  • Fjern masken med den rigtige teknik uden at røre den foran.
  • Engangsmasker afskaffes med det samme efter brug og stofmundbind gemmes i en plastikpose som holdes lukket til den kan vaskes.
  • Skift masken hvis den bliver fugtig.
  • Placer aldrig masken omkring dit håndled eller på din hage.
  • Vask / sprit hænder efter afskaffelse af masken.
  • Engangsmasker må kun bruges en gang. Stofmasker skal vaskes minimum en gang om dagen.

Hver dag ser jeg mundbind under næsen, på hagen, op og ned af lommer, ingen håndhygiejne hverken før eller efter brug og jeg tvivler på at særlig mange vasker deres stofmundbind minimum en gang om dagen.

Har vores regering været så naive at tro på, at vi alle godt kan finde ud af at bruge et mundbind korrekt?

Når forkert håndtering kan lede til øget risiko for smitte, så er det da noget af en chance at tage!

Hvad kan man egentlig vinde på det? Hvad er fordelene og vejer de tungere end ulemperne og den enorme chance man løber ved at tro på, at alle håndterer deres mundbind korrekt?

WHO-rapporten inkluderer et afsnit om fordele og ulemper, og umiddelbart er listen med ulemper langt større end den med fordelene. Ulemperne inkluderer b.la. en lang række helbredsmæssige problemer, miljømæssige problemer og en falsk tryghedsfølelse som får folk til at slække på andre smitteforebyggende tiltag.

Listen over fordele er kort og inkluderer tvivlsomme punker som bl.a. at det giver folk en følelse af, at de bidrager i smittebekæmpelsen, og at det reducerer stigmatisering af maskebærer. Hovedargumentet og den eneste reelle fordel på deres liste går på, at masker kan reducere spredningen af dråber, som kan indeholde virus partikler, hvilket ikke er ensbetydende med at reduceret smitte, som WHO jo rigtigt nok også selv har nævnt tidligere i rapporten.

Ved indførelsen af påbuddet her i Danmark har Sundhedsstyrelsen lavet en rapport som redegør for påbuddet og det er i denne rapport, at der refereres til den førnævnte rapport fra WHO.

Bl.a. listen over fordele og ulemper. Der er bare et stort problem. Den stemmer ikke overens med listen i rapporten fra WHO.

Punktet ”masker reducerer spredningen af dråber” i WHO-rapporten, bliver til ”masker reducerer spredningen af smitte” i SST-rapporten. Det er to forskellige ting og den ene er ikke ensbetydende med den anden. Man kan tro det, men der er ikke evidens for det. Derved forbliver det en antagelse, eller en tro.

Enten fejlfortolker SST, eller også har WHO, i forbindelse med ny viden, opdateret deres liste, efter sundhedsstyrelsen har lavet deres rapport, hvilket jo så betyder, at rationalet for indførelsen af påbuddet bygger på en forældet rapport.

Hvis et maskepåbud ikke reducerer smitte, men medfører helbredsmæssige og miljømæssige problemer og ovenikøbet kan øge risikoen for smitte ved forkert håndtering, så er der jo absolut ingen sundhedsmæssige argumenter, der taler for at indføre et påbud.

Men handler det overhovedet om sundhed, eller er det symbolpolitik?

Vi ved jo nu at statsministeren ikke altid følger sundhedsmyndighedernes rådgivning selvom hun påstår det.

Vi ved også at sundhedsstyrelsen, som sjovt nok var imod brugen af mundbind i starten af epidemien, blev bedt om at tilsidesætte deres proportionalitetsprincip til fordel for et politisk forsigtighedsprincip.

Ydermere har Biden brugt mundbind aktivt i hans vælgerkampagne og få dage efter indsættelsen opfordrede han alle amerikanere til at bære maske hele tiden i 100 dage i træk. Dagen efter forsøgte Magnus Heunicke at indføre et udendørs maskepåbud her i Danmark.

Endnu et tegn på at maskepåbuddet ikke er andet end symbolpolitik, er det faktum, at vi kan bruge visir som alternativ til mundbind. Endnu en ting der ikke hænger sammen med den rapport, som de vil have os til at tro at beslutningen er truffet ud fra. Et visir beskytter kun øjnene og derfor så burde et par briller eller solbriller have samme beskyttende effekt. Man kan endda helt lovligt bruge et mundvisir. Altså et stykke øjenbeskyttelse, der ikke dækker øjnene. Men symbolværdien er den samme. Politikerne kan virke handlekraftige alt imens de læner sig tilbage og observerer hvordan pøblen lydigt gør hvad der bliver sagt, ovenikøbet med en følelse illusion om at de gør en forskel.

Måske man skulle have tænkt lidt mere over ulemperne inden et så omfattende påbud.

Alene argumentet for øget risiko for smitte ved forkert håndtering burde være nok i sig selv til ikke at indføre det krav.

Dertil kommer alle de helbredsmæssige og miljømæssige problemer som WHO nævner. Men hvad de ikke nævner, er det faktum, at rigtig mange danskere på daglig basis diskrimineres, udskammes og bliver udsat for trusler og vold fra selvudnævnte coronabetjente, som sikkert føler de yder samfundssind. Som følge af dette findes der mennesker, som ikke kan tåle mundbind, men bruger det alligevel på bekostning af deres helbred, af frygt for Mettes samfundssindsdyrkende coronabetjente. Desuden er der mange, der føler sig frihedsberøvet og undertrykt idet de bliver tvunget til at tildække deres ansigt.

En anden alvorlig ting som ikke er taget med i regningen, er de psykologiske påvirkninger af især børn, som skal vokse op uden at kunne aflæse ansigter.

Når WHO-rapporten påstår, at der ikke er noget konkret evidens for at et maskepåbud har nogen effekt på reduktionen af smitte, hvad siger de videnskabelige artikler på området så?

Faktisk så konkluderer langt de fleste, både SARCOV2 og influenza undersøgelser, at et maskepåbud i offentligt rum ikke reducerer smitten. Der er endog flere studier, der peger på, at især stofmundbind kan lede til øget risiko for smitte.

Kigger man på lande, der har indført maskepåbud, så kan man ikke se nogen forskel i smittetryk efter indførelse. Sammenligning af lignede lande og amerikanske stater med og uden påbud viser heller ikke nogen forskel.

Til gengæld, så er det værd at bemærke, at de tre lande, der klarer sig bedst i Europa, når man måler på døde pr. million, er alle tre lande uden et nationalt påbud om mundbind, nemlig Finland, Norge og Hviderusland.

Lige meget hvor meget man gerne vil tro på, at mundbind gør en reel forskel, så forbliver det kun en tro. Hverken videnskabelig evidens eller observationer fra virkeligheden giver os en indikation på det det virker. Dertil kommer alle ulemperne og risikoen for øget smitte.

Selv hvis man rent faktisk troede på at det kunne gøre en forskel ved indførelsen, så kan det umuligt være tilfældet nu. Så hvorfor holder man fra politisk side fast i troen, når alt peger på det modsatte?

Kan det være fordi, at man er bange for at tabe ansigt?

Er det kun når man har brudt grundloven, at man kan erkende, at man har begået en fejl?

Det er på tide at stoppe op og revurdere tiltaget!

Ulemperne er lang større end de tvivlsomme og ikke mindst symbolske fordele.

Tænk på de mennesker, der bliver påvirket på deres helbred og psyke hver dag. Tænk på de danskere, der bliver diskrimineret, truet og kaldt grimme ting hver dag. Tænk på de børn, som skal vokse op uden at kunne se mor og far i ansigtet. Tænk på alle de dyr, der dør, fordi verdenshavene flyder i mundbind. Tænk på alle de smittetilfælde, som er et direkte resultat at forkert håndtering af mundbind.  Og så tænk på, at alt dette kunne være undgået, men er blevet politisk tilsidesat, for at vi kan gå med en illusion om, at vi gør en forskel. En høj pris at betale for en omgang symbolpolitik.

Hvis sundhedsfaglig evidens betyder mere end politiske symboler, så gå ind og stem på borgerforslaget om ophævelse af kravet om mundbind.


Magnus Heunicke – Uddannet journalist og nu sundhedsminister – Forklarer hvorfor mundbind er gjort til et krav

Peter C. Gøtzsche – Uddannet læge, professor og forsker – Kan ikke forstå hvorfor at mundbind er til et krav når der ikke findes evidens for at det reducerer risiko for smitte:

Informationsvideo fra Sundhedsstyrelsen under epidemien, den gang hvor sundhedsfaglig viden var vigtigere end politik:

Peter Qvortrup Geisling – Folkekær TV-læge forklarer om det politiske pres samt den næsten ikke eksisterende effekt:

En Kirurg fortæller om mundbind:

Denis Rancourt – Ph.D. Professor og forsker i fysik, forklarer hvorfor at mundbind ikke nedsætter risikoen for smitte (Lang og grundig video, men man kan nøjes med de første ti minutter):

Ted Noel – Læge – viser hvorfor mundbind og masker ikke reducerer smitte:

Samme demonstration med to masker til dem der tror at det gør en forskel:

Ben Swan – Journalist – Forklarer om de videnskabelige artikler der findes omkring brug af mundbind og masker:


Overlæge Kenneth Jensen’s kronik i Sundhedspolitisktidsskrift taler for sig selv:

https://sundhedspolitisktidsskrift.dk/meninger/kommentarer/4097-overlaege-sundhedsstyrelsens-konklusion-om-mundbind-er-fejlagtig-og-tendentios.html

Videnskabelige artikler:

https://wwwnc.cdc.gov/eid/article/26/5/19-0994_article

https://www.acpjournals.org/doi/10.7326/M20-6817

https://www.medrxiv.org/content/10.1101/2020.05.01.20088260v1.full.pdf

https://www.nejm.org/doi/full/10.1056/NEJMp2006372

https://www.medrxiv.org/content/10.1101/2020.03.30.20047217v2

https://www.medrxiv.org/content/10.1101/2020.04.01.20049528v1

https://bmjopen.bmj.com/content/5/4/e006577

https://www.thieme-connect.com/products/ejournals/html/10.1055/a-1174-6591