Covid-19 – Risikogrupper, immunforsvar og D-vitamin

De daglige smittetal bliver dækket, som var der en ny månelanding hver dag, hvilket blandt andet har resulteret i bunkevis data, som kan gøre os klogere på, hvilke befolkningsgrupper, der har størst risiko for hhv. at blive smittet, syg, indlagt og dø.  

Det er vigtigt at huske på, at dét, at være smittet med Corona virus, ikke er det samme som at være syg med covid-19. Vi er alle i risiko for at blive smittet, men det er ikke nødvendigvis farligt for den enkelte!  

I langt de fleste tilfælde vil dem, der har et velfungerende immunforsvar, helt uden de opdager det, bekæmpe de fleste virusinfektioner inkl. Corona virus inden det udvikler sig til covid-19. Men for personer med et nedsat immunforsvar er det dog en anden historie.   

Når man dykker ned i statistikken, tegner der sig et klart billede af hvem der har størst risiko for at blive syg, indlagt og i værste tilfælde dø. Denne gruppe af modtagelige mennesker omtales som risikogruppen og består af personer med:

  • Høj alder 
  • En eller flere underliggende sygdomme 
  • Diabetes 
  • Overvægt 
  • Mørk hud 

Disse grupper af personer har en ting til fælles, nemlig at de alle har en øget risiko for et nedsat immunforsvar. 

Men hvorfor lige de personer?

Hver gruppe har deres egen årsag til at immunforsvaret ikke fungerer optimalt og alligevel har de alle noget tilfælles, nemlig deres niveau af D-vitamin. 

Det er ikke ny viden, men derimod alment kendt at D-vitamin både styrker ens immunforsvar og har en afgørende rolle i bekæmpelse af respiratoriske virusinfektioner.

Der er også udført en lang række undersøgelser, hvor der bliver kigget specifikt på sammenhængen mellem niveau af D-vitamin og risiko for covid-19.

Her er der flere eksempler på, at der er en klar sammenhæng:

Blandt andet disse 3 kæmpe studier på hhv. 14.000, 50.000 og 190.000 deltagere, som alle kommer frem til samme konklusion, nemlig at et lavere niveau af D-vitamin er lig med større risiko for at få covid-19.

Desuden viser denne indiske undersøgelse, at niveauet af D-vitamin ikke blot er lig med større risiko for af få covid-19, men også et sværere forløb med covid-19.

Der findes dog også en spansk undersøgelse der påviser at D-vitamin kan bruges som behandling. I undersøgelsen blev der kigget på to grupper af indlagte covid-19 patienter. Herfra fik den ene gruppe indsprøjtninger med D-vitamin (Calcifediol) og den anden fik placebo. 50% af placebogruppen endte i respirator, hvorimod der kun var 2% fra gruppen der modtog behandling med D-vitamin, som endte i respirator.

Der findes mange flere undersøgelser og jeg vil linke til nogle flere i bunden af denne artikel, men budskabet burde være klart nu. Sørg for at opretholde et højt niveau af D-vitamin!

Hvordan får man så et højt niveau af D-vitamin og derved de bedste betingelser for et optimalt, virusbekæmpende immunforsvar? 

Den bedste kilde til D-vitamin kommer fra solen. Egentlig er det vores egen hud, der producerer D-vitaminet, men huden producerer kun D-vitamin, når den udsættes for sollys. Mørk hud har et højere niveau af pigmentet melanin, hvilket hæmmer produktionen af D-vitamin og derved kræves der mere sollys før der produceres D-vitamin. Huden på ældre er ligeledes ikke så effektiv til at omdanne sollys til D-vitamin. Dette kan være med til at forklare hvorfor personer med høj alder og mørk hud er i risikogruppen. D-vitamin kan også fås igennem fisk og svampe og selvfølgelig som supplement i form af et kosttilskud. Vælger man kosttilskuddet skal man huske at være opmærksom på at indtage det sammen med fedt, da det det er fedtopløseligt.

Selvom D-vitamin er essentielt, er det ikke alene altafgørende for ens immunforsvar. Sund kost, fysisk aktivitet, mental velvære og træning af immunforsvaret er også vigtigt.  

Det burde være sundhedsstyrelsens fornemste opgave at oplyse befolkningen om, hvad man kan gøre, for at optimere sit immunforsvar, og derved undgå at være i risiko for at blive syg med covid-19. Desværre oplyser de kun om, hvad man ifølge dem, kan gøre for at undgå, at blive smittet indtil en vaccination. I stedet for at fokusere på at løse roden til problemet, nemlig et dårligt immunforsvar, så vælger man at vaccinere mod en specifik virus. En vaccine gør ikke ens immunforsvar bedre, så selvom man er bedre stillet mod covid-19, så har man stadig en høj risiko for andre farlige sygdomme. Det er symptombehandling og en snæversynet strategi i min optik.

Hvis vi alle havde et bedre immunforsvar, ville vi ville være bedre beskyttet overfor mange flere sygdomme. Derved ville vi også reducere belastningen på sundhedssektoren og minimere indtagelsen af medicin.  

Der vil selvfølgelig være en lille gruppe af mennesker, som vil have svært ved at opnå et velfungerende immunforsvar og den lille gruppe burde man selvfølgelig fokusere på at beskytte fra smitte og tilbyde vacciner når det er muligt. Det bør ikke være en strategi, der gælder for alle mennesker, specielt her i Danmark, hvor langt de fleste af os rent faktisk har et velfungerende immunforsvar og sagtens ville kunne håndtere at blive smittet uden at blive alvorligt syg.

Dette er i grove træk det, som er foreslået i The Great Barrington Declaration, som er udarbejdet af 3 højtprofilerede professorer fra Harvard, Oxford og Stanford University og underskrevet af over 50.000 fagfolk inden for sundhedssektoren. 


Videoer: 
Jeg kan anbefale at se denne spændende video hvor Professor Roger Seheult, MD forklarer vigtigheden af D-vitamin, teorien bag og gennemgår de undersøgelser, som jeg har refereret til i denne artikel.  


I disse videoer forklarer læge Klaus Hancke hvad man kan gøre for at styrke sit immunforsvar samt vigtigheden af D-vitamin.


I denne video forklarer Ivor Cummins, blandt mange andre corona-relevant ting, vigtigheden af D-vitamin og kigger på Japan og Italien, som begge er lande med en høj andel af ældre mennesker. Her viste det sig at kun under 5% af den ældre befolkning i Japan har et lavt niveau af D-vitamin sammenlignet med Italien, hvor 76% af den ældre befolkning har mangel på D-vitamin.  

I Japan er der indtil nu 64 døde med covid-19 pr. million og i Italien 1641 døde pr. million. I Japan har de uden strenge restriktioner klaret sig igennem pandemien uden de store tab og lige nu bliver der målt over 60% immunitet helt uden vaccination, men alt sammen som resultat af et sundt og velfungerende immunforsvar. De er i øvrigt det folkefærd, der har den højeste gennemsnitlige levealder.  


I denne video diskuterer Ivor Cummins D-vitamin med 3 læger som har studeret D-vitamin i årevis.


Links til flere undersøgelser:

Højere længdegrad = lavere D-vitamin niveau = større dødelighed:
https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/32311755/

Lande med højt gennemsnitligt D-vitamin = lavere dødelighed:
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC7202265/

Monitorering af D-vitamin i ældre i Frankrig:
https://www.sciencedirect.com/science/article/abs/pii/S096007602030296X

Sammenhæng og anbefaling:
https://www.nature.com/articles/s41598-020-77093-z

Overdosering er extremt sjældent:
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC6158375/

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *